Netværk

Hvad er et datanetværk? Et datanetværk sammenkobler et vist antal computere, så de kan udveksle data med hinanden. I private hjem betyder det som oftest at en internetforbindelse bliver delt mellem flere computere, men et datanetværk er ensbetydende med et væld af muligheder.
Når dine computere er tilsluttet dit datanetværk kan du for eksempel:
  • Flytte filer (som for eksempel dokumenter) mellem de tilsluttede computere
  • Give adgang til visse mapper på din harddisk, så andre kan gemme eller hente filer fra denne mappe
  • Dele en printer, så alle, som er tilkoblet datanetværket, kan udskrive på den
  • Lave dit eget, personlige intranet med servere, hjemmeside mm.
  • Anvende særlige computerspil, hvor det er muligt for spillerne at sidde ved hver deres computer og spille mod hinanden
  • Og meget andet
Det er en verden, der åbner sig med et datanetværk og det er faktisk kun din fantasi, der sætter grænsen for, hvad det kan bruges til.
Et datanetværk kan laves på to forskellige måder. Enten via kabler eller en trådløs forbindelse.
Den mulighed med kablerne opbygges, som navnet også antyder, af kabler og stikdåser, som fastmonteres i bygningen samt diverse aktivt dataudstyr, der skal tilsluttes kablingen. Her er ulempen måske, at du skal trække et kabel fra den centrale enhed og ud til hver eneste computer, der skal tilsluttes netværket.
Den trådløse laves ved hjælp af nogle få løse kabler og en central enhed, der etablerer dataforbindelsen ud til computerne ved hjælp af radiobølger. Her behøver du ikke trække kabler ud til alle computerne.
Begge muligheder har både deres fordele og ulemper og diverse udstyr at tage stilling til. Det kan derfor være svært at vælge, hvad der er rigtig for dig. Men hvis du kontakter os, hjælper vi dig selvfølgelig, så du kan gå i gang med at lave og udnytte dit helt eget netværk.