Intelligent EL

Fremtiden afhænger meget af, hvordan du bruger din energi. Bruger du den intelligent, kan du spare både dig selv og klimaet for mange omkostninger. Det er intelligent el.
Intelligent el er løsningen til dig, der drømmer om kunne styre dit el-forbrug med et tryk på kontakten. Nu kan du tænde, slukke og dæmpe alt el i dele af eller hele huset fra én og samme kontakt.
Er du i gang med en ombygning, tilbygning eller nybygning - eller ønsker du blot at få det smarte system ind i din bolig, uden ellers at ændre noget, kan det sagtens lade sig gøre. Det installeres enkelt og hurtigt uden nye ledninger, idet betjeningstryk, stikkontakter og lampeudtag kommunikerer via dit eksisterende 230V-ledningsnet.
Det er let at komme i gang: Intelligent el installeres direkte 'ovenpå' de eksisterende stikkontakter.
Derudover findes der den intelligente elmåler. Den kan blandt andet sikre, at strømmen forbruges, når den både er billigst og mest miljøvenlig. Dermed har du en elmåler, der kan være med til at reducere til elforbrug og både spare på miljøet og din pengepung.
Den intelligente elmåler melder løbende dit elforbrug ind til din udbyder, så du ikke selv behøver at bruge tid og energi på selv at aflæse og sende ind. Det behøver du slet ikke bruge kræfter på at huske længere, da det hele sker automatisk.
På sigt vil den intelligente elmåler give dig mulighed for at købe el, når den er billigst. Den store fordel er, at du kan bruge husstandens strømslugere, som er hårde hvidevarer, varmepumper, opladning af elbil og så videre, om natten, hvor el i fremtiden bliver billigere.
Elmåleren kommunikerer via elnettet til nærmeste transformatorstation. Kommunikationen er krypteret og foregår derudover i ”lukkede” systemer så det kun er dig og din udbyder, som har adgang til dine data. Dermed er sikkerheden i top, når informationerne fra den nye elmåler lagres i en central og sikker server.
Der tages dobbelt back-up af serveren, således alle data er sikret, hvis serveren mod forventning skulle bryde ned.
Elmåleren er udviklet således, at den løbende bliver opdateret med den nyeste software, hvilket sikrer en bedre kommunikation imellem server og den intelligente elmåler.